© Sarah Stewart/UC Davis based on NASA rendering

Månen blev født før Jorden blev fast

Månen tog form, mens Jorden endnu var en sky af flydende og gasformig klippe. Sådan lyder forskernes nyeste teori om vores kosmiske nabos fødsel.

5. august 2018 af Redaktionen

For 4,5 milliarder år siden blev den unge jordklode ramt af en planet på størrelse med Mars. Det voldsomme sammenstød slyngede enorme mængder materiale ud i kredsløb om Jorden, og senere samlede de cirkulerende rester sig til Månen.

Sådan lyder den gængse teori om Månens fødsel. Men så enkelt er det ikke, hævder forskere fra blandt andet Harvard-uni­versitetet i USA. 

De har fremsat en opsigtsvækkende ny teori om, at den unge jordklode ved kollisionen blev til en kæmpemæssig roterende, donutformet sky af flydende og gasformig klippe – en såkaldt synestia.

Flydende klipper blev til Månen

Lige efter kollisionen herskede der i skyen et meget højt tryk og temperaturer på 3000-4000 grader, men et sted i skyen begyndte det flydende materiale at samle sig til et objekt, som skulle blive til Månen. 

I løbet af få hundrede år blev skyen koldere og skrumpede, så Månen kom til at kredse uden for ringen af det materiale, som samlede sig og gendannede Jorden.

Ifølge forskerne er der især to ting, der taler for teorien. For det første kan den forklare, hvorfor Månen har færre af de grundstoffer, som let tager gasform, end Jorden.

Det skyldes, at temperaturen i den ringformede sky var så høj, at den type grundstoffer ikke kondenserede, før Månen var skabt.

For det andet kan en synestia skabes ud fra mange forskellige slags kollisioner mellem himmellegemer, hvilket gør teorien mere sandsynlig.

Den hidtidige teori kræver, at der skete en helt særlig kollision mellem den unge Jord og et himmellegeme af en helt bestemt størrelse for at kunne under­bygge dannelsen af den måne, vi har i dag.

Månen tog form i en ringformet jordklode

Da en fremmed klode smadrede mod Jorden, opløste den vores klode, som blev til en brandvarm, donutformet sky. I den opstod vores måne.

Oplev Månen fra første parket

Nu kan du gå i Neil Armstrongs fodspor. Eller du kan i hvert fald se, hvor den amerikanske astronaut satte sine fodspor på Månen. Vi har skræddersyet et tilbud til dig, som vil et skridt nærmere vores naturlige satellit – og resten af Universets ekstreme vidder. Du får:

  • En kraftig håndkikkert – så du kan komme helt tæt på Månens kratere.
  • Din guide til Månen – et digitalt særnummer, som går tæt på vores naturlige satellit.
  • Din guide til Stjernehimlen – så ved du, hvor du skal pege kikkerten hen resten af året.
  • To numre af Illustreret Videnskab – så du ved, præcis hvad du kigger på. 

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.