Klodens øgede havvandsstande er en af de faktorer, der kan ændre Jordens rotation.

© ALL OVER & SHUTTERSTOCK

Påvirker det øgede havniveau Jordens rotation?

Smeltende poler øger klodens havniveau, men ændrer det Jordens rotation?

2. august 2018 af Redaktionen

Jorden roterer i øjeblikket én gang omkring sin egen akse på 86.400 sekunder, hvilket svarer til et døgn. 

Men rotationshastigheden aftager langsomt, fordi bevægelsen skaber en gnidningsmodstand mellem Jorden og det omgivende rum, så døgnet forlænges med to millisekunder i århundredet. 

Faktorer som tidevand, jordskælv og havvandsstande påvirker Jordens gnidningsmodstand og derved rotationshastigheden. 

Forskere konkluderede ligeledes i 1998, at ændringer i havstrømme, temperatur og saltindhold kunne ændre dagslængden med få mikrosekunder. 

Faktorerne kan dog påvirke rotationen begge veje. 

Jordens rotation får fx nu kloden til at bule ud ved ækvator, men i takt med at rotationen aftager, bliver Jorden kuglerund. 

Det fører til jordskælv, der omfordeler Jordens masse og deraf øger rotationshastigheden. 

Derfor er det svært at sige, om dagene vil blive kortere eller længere, når havene stiger.

Rystelser slår Jordens akse skæv

Jordskælv kan øge Jordens rotationshastighed ved at omfordele klodens massefordeling og forskubbe tyngdepunktet.

Det jordskælv, der udløste en tsunami i 2004, forkortede Jordens omløbstid med ca. 3 mikrosekunder og flyttede aksen med 17 centimeter.

Månen bremser Jordens rotation

Jorden og Månen er låst i et tovtrækkeri, der sløver Jordens rotation og øger Månens fart.

Trækkeriet skyldes en ellipseformet udbulning af tidevand, som opstår, når Jordens rotation skaber friktion mellem jordskorpen og havvandet.

Flyder dit hoved også over med spørgsmål om verden? Videnskaben svarer på store og små spørgsmål i hver udgave af Illustreret Videnskab!

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.