Undersøgelsen er et såkaldt case-studie af tre forskellige asteroidenedslag.
© Shutterstock
Universet - Asteroider

Ny undersøgelse: Dræbervind udrydder os før asteroider

Hvis en kæmpeasteroide en dag ligger i kollisionskurs med Jorden, er det ikke selve klippestykket, der kommer til at udslette os, men derimod de voldsomme vindstød, den skaber. Det viser nye udregninger fra England.

Glem alt om kæmpetsunamier, supervulkaner og gigantiske soludbrud. En af de helt store trusler for menneskehedens overlevelse kan blive noget så simpelt som vindstød.

Det viser en ny undersøgelse udført af forskere fra University of Southhampton i England.

De har regnet sig frem til, at voldsomme, tornadolignende vinde bliver det, der udrydder langt størstedelen af Jordens befolkning, hvis vi en dag kommer i nærkontakt med en apokalyptisk asteroide.

Tre skrækscenarier

Undersøgelsen er et såkaldt case-studie, hvor forskerne har kalkuleret sig frem til antallet af tilskadekomne ved tre forskellige asteroidescenarier:

  • En asteroide, der eksploderer i Jordens atmosfære.

  • En asteroide, der kolliderer med Jordens overflade.

  • En asteroide, der styrter ned i havet.

I hvert scenarie vil omkring 85 procent af alle dødsfaldene, ifølge forskerne, skyldes de voldsomme vindstød, der opstår på grund af trykbølger fra eksplosioner i atmosfæren eller selve kollisionen.

Rammer hvert 40.000 år

Beregningerne bygger blandt andet på viden om befolkningstæthed og undersøgelser af, hvor mange timer om dagen, vi opholder os relativt ubeskyttede.

Men inden du styrter ud og investerer i diverse beskyttelsesudstyr, er det værd at nævne, at asteroider af den kaliber kun forventes at ramme Jorden én gang hver 40.000 år.

Med kun 0,01 % chance for at vi oplever en de næste 100 år.

Læs også:

Asteroider

Sjælden asteroide brager tæt forbi Jorden

0 minutter
Asteroider

Gigantisk asteroide kigger forbi

2 minutter
Asteroider

Asteroide lyser nattehimlen op

2 minutter

Log ind

Fejl: Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
VisSkjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!