Robotterne bliver vores nye dobbeltgængere

Syntetisk hud, tobenet gang og oppustelige muskler får nu robotter til at ligne mennesker mere end nogensinde før.

DENIS BALIBOUSE/Reuters/Scanpix

Sophia er så livagtig, at man skal helt tæt på for at se, at “hun” er en robot.

Huden og ansigtets bevægelser ligner et menneskes, men er skabt ved hjælp af et nyudviklede gummimateriale kaldet Frubber.

Gummihud giver Sophia livlig mimik

Materialet kan lede elektrisk strøm, som får gummiet til at ændre form. Det giver robotten 62 forskellige bevægelsesmuligheder i ansigtet og halsen.

Sophia kan føre samtaler og holde øjenkontakt med samtalepartneren.

Hun har allerede vist sine evner på flere talkshow, men ifølge opfinderen, Hanson Robotics, kan robotten videreudvikles til at arbejde med fx kundeservice.

Sophia styres af softwaren Mind­Cloud, som ligger på nettet og kan drive flere robotter.

Robot går lige som et menneske

Mens andre tobenede robotter går stift og usikkert, har robotten DURUS en lige så glidende gang som et menneske. Det skyldes, at dens ben og fødder ligner menneskers mere.

Udover at gøre robotten mere menneskelignende gør det også dens gang langt mindre strømforbrugende.

I modsætning til andre menneskelignede robotter går DURUS ikke på flade fødder. De er i stedet designet med hæl og svang for at få fodens møde med underlaget til at ligne en menneskefods så meget som muligt.

DURUS, der er udviklet ved Georgia Tech i USA, kan lige nu kun bevæge sig i gangtempo, men forskerne vil også have robotten til at løbe og hoppe.

Kunstig muskel pumpes op med luft

Vores muskler får vores arme og ben til at bevæge sig ved skiftevis at trække sig sammen og strække sig ud.

Nu har forskere udviklet kunstige muskler, der efterligner princippet ved hjælp af luft.

De såkaldte McKibben-muskler er opbygget af tynde fibre af silikonegummi. Fibrene er hule, så når der blæses luft ind i dem, udvider musklen sig i bredden og bliver kortere, så den fx kan løfte et vægtlod.

Læs også:

Kunstig intelligens

Kunstig intelligens overtager millionby

1 minut
Kunstig intelligens

Googles kunstige intelligens forudsiger fremtiden

1 minut
Kunstig intelligens

Kunstig intelligens vækker dine tegninger til live

0 minutter
Mest populære

Log ind

Fejl: Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
VisSkjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!