Røde lyn
Rød fe

Røde feer kan blive op til 40 kilometer lange og opstår i forbindelse med lyn- og tordenvejr.

© GETTY IMAGES

Røde feer danser i natten

Under sommerens kraftige lyn og tordenvejr kan du opleve det atmosfæriske lysfænomen røde feer, hvor op til 40 kilometer lange, røde glimt kan ses i horisonten. Men du skal være hurtig, for feerne kan kun ses 0,1 sekund.

5. juli 2018 af Jesper Grønne

Sommeren er sæson for lyn og tordenvejr og dermed også sæson for røde feer – også kaldet sprites. 

Røde feer udløses af lyn og er gigantiske energiudladninger, der kan ses som aflange, røde glimt på himlen.

Røde feer bliver op til 40 kilometer lange og består grundlæggende af små kugler af koldt, ioniseret plasma.

Ekstreme lyn udløser glimt

De opstår i en højde af 70-80 kilometer og bevæger sig herfra nedad. Kun meget kraftige, positivt ladede lyn er i stand til at producere røde feer. 

I almindelige negativt ladede lyn er strømstyrken kun 30.000 ampere, mens de positivt ladede, som springer fra toppen af tordenskyen, kan have en strømstyrke på 300.000 ampere. 

Når de voldsomme lyn slår ned, kan de resultere i røde feer i mesosfæren. De kan have en effekt på 50 gigawatt – det svarer til fem milliarder LED-pærer.

Strømstyrken præger formen 

Røde feer ses ofte i grupper af gulerodslignende strukturer. De kan også have form som en gople med tentakler eller en pæl. 

Formen afhænger blandt andet af den aktuelle elektriske ledeevne i atmosfæren og af det positive lyn, der udløser dem. 

En høj strømstyrke i lynet og en hurtig udløsning giver pæleformede feer, mens en lav strømstyrke og langsom udladning giver gulerodsformede.

Røde lyn
Rød fe

De røde glimt kan have form som en gople.

© Abestrobi/Wikimedia Commons

Sådan gør du

  • Du kan øge chancen for at se røde feer ved at følge lynradarer, der viser lynaktiviteten globalt og lokalt. Hold øje med kraftige tordenvejr i en afstand af 150-400 kilometer.
  • Kig efter røde glimt på himlen i den retning, du ved tordenvejret er. Du kan ikke se tordenskyer eller lyn, da de befinder sig under horisonten, men lidt over horisonten springer de røde feer op.
  • Vil du fotografere fænomenet, skal dit kamera på stativ, og du behøver ikke at bruge tele- eller vidvinkel. Indstil eksponeringen, så landskabet er synligt – og tag så mange billeder, som du orker.

Se ud i Universet

Røde feer er kun ét af de fænomener, der dukker op på himlen denne sommer.

Hvis du har fået blod på tanden og gerne vil fortsætte stjernekiggeriet, kan du nu erhverve dig den ultimative startpakke:

  • En kraftig håndkikkert til at gå på opdagelse i Solsystemet.
  • En guide til stjernehimlen i 2018, så du ved, hvor du skal kigge hvornår.
  • To numre af Illustreret Videnskab som ruster dig til, hvad du skal holde øje med.

Du kan blandt andet pege kikkerten mod stjernebilledet Orion og se den røde supergigant Betelgeuse senere i år – det kan være sidste chance for at se den enorme stjerne, for den vil snart eksplodere i en supernova.

Kraftige lyn udløser røde feer

Røde feer opstår i 70-80 kilometers højde, når kraftige lyn har skabt ustabile elektrostatiske felter.

Stjerne eksploderede fem gange

Ligesom røde feer bliver universets stjerner født i skyer. Stjerneskyerne er dog noget større end en jordisk tordensky – de kan strække sig over et område, der er op mod 100.000 gange større end hele vores solsystem.

Inden for de sidste få år har nye opdagelser vendt op og ned på astronomernes teorier om, hvordan stjerner bliver født, hvordan de lever, og hvordan de dør.

Vi går i dybden med de største astronomiske overraskelser – blandt andet stjernen, der er eksploderet fem gange – i næste nummer af Illustreret Videnskab.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.