Sollisten

10 ting du ikke vidste om Solen

Den skyder en fart på 800.000 km/t, indeholder alle farver, og så er det et rent lykketræf, at den kan blive formørket. Vi har samlet en række fakta om vores livgivende stjerne Solen.

5. maj 2017 af Babak Arvanaghi

1. Vores egen G2V

Centrum i vores Solsystem er en stjerne klassificeret som en G2V – også kaldet en gul dværg.

I forhold til andre stjerner er gule dværge, herunder Solen, gennemsnitlige i størrelsen. Vores stjerne lyser klarere end 85 procent af de andre stjerner i Mælkevejen. Med en alder på ca. 4,6 mia. år er den midaldrende – altså næsten halvvejs gennem sit liv som gul dværg.

Læs også: Hvordan blev Solen dannet? 

Oplev solformørkelse i Chile

Bonnier Expeditions er i fuld gang med at tilrettelægge programmet for en helt unik rundrejse i Chile i forbindelse med solformørkelsen den 2. juli 2019. Ekspeditionen vil byde på de bedste oplevelser indenfor astronomiens verden, og vil være en unik mulighed for at komme helt tæt på.

Ekspeditionens højdepunkter:

  • Se solformørkelsen fra 2400 meters højde.
  • Hør alt om ESO’s nyeste forskning.
  • Unik adgang til verdens største observatorier, bl.a. Paranal og La Silla.

ONCE- IN-A-LIFETIME EVENTYR: Gå ikke glip af solformørkelse i astronomiens mekka 

2. Millioner af kloder

Hvis Solen var hul, kunne den fyldes op med 960.000 jordkloder. Men hvis vi forestiller os, at kloderne havde en form, så der ikke var noget luft tilbage, når de blev puttet ned i den hule sol, ville der være plads til 1,3 millioner kloder.

Eller man kunne banke 11.990 jordkloder flade og få deres overflade til at dække hele Solens overflade.

3. Formørkelser er et lykketræf

Ved en solformørkelse placerer Månen sig mellem Solen og Jorden og skygger for Solens lys. At solformørkelser overhovedet kan finde sted, er et rent lykketræf.

Solen er 400 gange større end Månen, men Månen er netop 400 gange tættere på Jorden end Solen. Derfor kan den meget mindre måne dække hele Solens overflade.

4. Solen har en bane

Ligesom vi kredser om Solen, kredser Solen om centrum af Mælkevejen – et supermassivt sort hul. Vores solsystem er omkring 240 millioner år om at gennemføre et kredsløb om det sorte hul.

Det betyder, at Solen har gennemført 18-20 kredsløb i sin levetid, og at den er nået 0,0008 gange rundt i den tid, mennesket har eksisteret.

>> Er du sikker på, du ikke vil opleve den perfekte solformørkelse fra første parket? Book din plads her!

5. Varmest i højderne

Solens overflade har en temperatur på omkring 5500 °C. Varmt, men langt fra de temperaturer, der hersker i det yderste af stjernens atmosfære – koronaen. Her når varmegraderne op på mellem 1 og 3 millioner grader.

Det er dog vand i forhold til stjernens kernetemperatur, som varmer med vanvittige 15 millioner grader.

6. Kampvægten er høj

1.989.000.000.000.000.000.000.000.000.000 kg vejer Solen – cirka 332.946 gange så meget som Jorden. Ud over at være centrum i vores Solsystem, er Solen også klart det tungeste objekt. Faktisk udgør den 99,8 procent af al masse i Solsystemet.

Størstedelen af de resterende 0,2 procent lægger Jupiter beslag på, og dermed er Jorden bare en brøkdel af en brøkdel af massen i Solsystemet.

Seks ti-milliardtedele af Solens vægt skyldes stjernens indhold af guld – i alt ca.1.200.000.000.000.000.000.000 kg.

7. Den perfekte kugle

I 2012 lykkedes det et forskerhold fra University of Hawaii at måle forskellen mellem Solens diameter ved ækvator og ved polerne. På trods af, at Solen er 1,4 millioner kilometer i diameter, er forskellen på det lodrette og vandrette snit kun ca. 10 kilometer.

Hvis Solen blev skaleret ned til størrelsen på en badebold ville det betyde, at forskellen mellem den ækvatoriale diameter og den mellem polerne ville være mindre end tykkelsen på et menneskehår. Det gør Solen til den mest perfekte naturligt skabte kugle, vi nogensinde har observeret.

8. Den er helt hvid

Fra Jorden ser Solen ud til at være gul. Men det skyldes, at vores atmosfære stopper en del af de farvegivende fotoner, vores stjerne udsender. Hvis vi observerede Solen fra rummet, ville den være hvid.

Men faktisk indeholder Solen fotoner i samtlige farver, vi kender. Det ses bl.a. i regnbuer og når lyset bliver brudt gennem et prisme.

9. Skinner kraftigere år for år

I Solens kerne foregår en fusionsproces, hvor brint bliver til helium. I takt med, at der kommer mere helium, lyser Solen kraftigere og kraftigere – 10 procent kraftigere pr. 1 milliard år.

Om 1 milliard år lyser vores stjerne så kraftigt, at al vand på Jordens overflade vil fordampe, og livet, som vi kender det, vil ophøre.

10. Om 5 mia. år er det slut

Når vores stjerne bliver dobbelt så gammel, som den er nu, har den opbrugt al sin brint, og i stedet vil den omdanne helium til kulstof. Det får Solen til at udvide sig og ændre stjernetype, så den nu er en rød kæmpe.

Merkur og Venus bliver opslugt af Solen, og muligvis ryger Jorden med i svinget.

>>Oplev solformørkelse i Chile! 

Efter 100 millioner år som rød kæmpe, har Solen opbrugt al sin energi og trækker sig sammen igen. Den ender sine dage som en hvid dværg – en tætpakket klump med en masse halvt så stort som Solens og en størrelse der svarer til Jordens.

Kilder: NASA, Space.com, The Guardian, Wikipedia, Universe Today, The Guardian.

Udforsk de dybeste have og de fjerneste galakser.

Få 3 nr. af Illustreret Videnskab til 79,00. Klik her.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: