Tegningen viser, hvordan forskerne tror, at USA's nyfundne indianerstamme levede for ca. 11.500 år siden.

Eske Willerslev: "Vi har fundet en helt ny indianergruppe"

DNA-undersøgelser af et 11.500 år gammelt barnelig giver helt ny viden om, hvornår USA’s oprindelige befolkningsgrupper opstod. ”Stort,” siger forskeren bag studiet.

19. januar 2018 af Pernille Mogensen

For 11.500 år siden blev en lille pige på mellem 6 og 12 uger stedt til hvile nær Tanana-floden i Alaska – USA’s nordvestligste hjørne.

I de følgende mange tusinde år lå hun uforstyrret hen. 

Men i 2006 begyndte amerikanske arkæologer at undersøge gravpladsen, og i 2013 fandt de pigens skelet.

Gå aldrig glip af de vigtigste videnskabelige nyheder - få Illustreret Videnskabs NYHEDSBREV direkte i din mailboks

På trods af ligets mange år i Alaskas sure jord, er det nu lykkedes et hold af forskere at kortlægge pigens arvemasse takket være en velbevaret øreknogle. 

Resultatet er banebrydende, fortæller forskerholdets leder, DNA-forsker Eske Willerslev, fra Københavns Universitet til Illustreret Videnskab:

”Vi har fundet en gruppe af indianere, som aldrig før har været kendt. Men endnu vigtigere er det, at populationen er den tidligst udspaltede gruppe af indianere, som vi nu kender til,” siger han.

Tilhørte ingen af de kendte grene

For mellem 35.000 og 25.000 år siden opstod den stamgruppe, der på engelsk kaldes ”Ancestral Native Americans” et sted i det østlige Asien. 

Det er den gruppe, der i dag anses for at være indianernes forfædre. 

Gruppen opstod som en genetisk udspaltning af et østasiatisk folk.

Gruppen delte sig for ca. 15.000 år siden i to indianske stamgrupper, som alle oprindelige amerikanere stammer fra.

Fordyb dig i hver eneste detalje af vores fantastiske univers med et abonnement på Illustreret Videnskab

Delingen i de to stamgrupper fandt sted på det amerikanske kontinent – nærmere bestemt Alaska – hvorefter den ene stamgruppe rejste langt mod syd, og den anden gruppe blev i Amerikas nordlige egne.

Den sydlige gren blev ophav til alle de oprindelige befolkningsgrupper i Mellem- og Sydamerika, mens den nordlige gren blev forfædre til bl.a. Navajo- og Apache-indianerne i Canada og USA.

”Alt, hvad vi har fundet tidligere, i både Syd- og Nordamerika, og uanset om det er afdøde eller nulevende indianere, stammer fra den sydlige eller nordlige linje,” forklarer Eske Willerslev.

Men undersøgelserne af barneliget fra Alaska viste, at selvom hun var tilknyttet både den sydlige og nordlige gren, så tilhørte hun ingen af dem.

Barnelig støtter eksisterende teori

Udover at føje en helt ny gren til det indianske stamtræ, støtter barneliget også en udbredt teori, der siger, at Amerika blev befolket via Bering-landbroen, som i dag er dækket af vand. 

Der hersker dog fortsat uenighed om, hvor stamgruppen delte sig: Før eller efter at have passeret Bering-landbroen, siger Eske Willerslev.

Indianernes stamtræ får en ekstra gren

Pigens genetiske afstand til de to indianske stamgrupper er nøjagtig lige lang. 

Det får forskerne til at konkludere, at hun tilhører en tredje og indtil nu ukendt gren, der ligesom den nordlige og sydlige gren udsprang af indianernes stamgruppe. 

Det nyopdagede folk har fået navnet ”Ancient Berangians”.

Statistik og mutationsrater peger på, at denne gren opstod for ca. 20.000 år siden, hvilket gør populationen ca. 5.000 år ældre end de to andre grene.

Dermed tilhører barneliget altså det ældste folk, der nogensinde er fundet rester af i Amerika.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.