Alternativ kræftmedicin
Kræft

Alternativ kræftmedicin er ikke bedre end ingenting.

Forskere advarer mod urtemedicin

Alternativ kræftmedicin frister tusindvis af patienter, men der er god grund til at holde sig væk. Selv tilsyneladende uskyldige planteekstrakter kan koste patienterne livet.

5. juni 2018 af Johann Mar Gudbergsson & Christian Juul

En ud af syv kræftpatienter benytter sig af alternative behandlinger. Men det er ikke ufarligt.

Patienter, der udskifter lægens behandling med en alternativ, har fem gange større risiko for at dø inden for fem år. 

Og selv de, der følger lægernes behandlinger, er i farezonen, hvis de tager urtemedicin ved siden af. 

Forskerne har vist, at alternative lægemidler kan forhindre kemomedicin i at dræbe kræftsvulsten eller få patienten til at forbløde på operationsbordet.

Vitamin C skuffer i forsøg

Kræft
© Shutterstock

Tusinder af kræftsyge patienter verden over sprøjter høje doser af vitamin C ind i deres blod for at stoppe kræften. 

Metoden blev første gang foreslået af nobelprisvinderen Linus Pauling, og da den blev testet på mennesker i 1970, viste det sig, at vitaminet havde den ønskede effekt. 

Men det gamle forsøg lever ikke op til moderne videnskabelige standarder. Og når forskerne siden har testet vitamin C i mere veltilrettelagte forsøg, har de ikke fundet nogen effekt af behandlingen. 

Forsøg kan føre til nye behandlinger

Forsøg på celler og dyr i laboratoriet viser dog, at vitamin C muligvis kan sænke kræftcellers vækst, hvis det bruges i ekstremt høje – og dermed farlige – doser. 

Forskerne vil derfor ikke udelukke, at det en dag bliver muligt at udvikle en behandling, der udnytter vitaminets egenskaber.

Hvis du vil holde dig opdateret på kræftforskernes kamp for at udvikle nye banebrydende behandlinger, kan du tegne et abonnement på Illustreret Videnskab lige her.

Hvis du bestiller et abonnement lige nu, får du et stærkt tilbud: To numre af Illustreret Videnskab, en kraftig kikkert og vores guide til årets stjernehimmel for kun 59,50 kr.

Kosttilskud giver blødninger

Kræft
© Shutterstock

Et kosttilskud kaldet PC-SPES var i en periode populært blandt patienter med prostatakræft, fordi det angiveligt bremsede kræften. 

Tilskuddet blev solgt som et planteprodukt, men det har siden vist sig at indeholde en blanding af syntetiske stoffer, bl.a. det anti-inflammatoriske stof Indomethacin, det østrogenlignende stof DES og det blodfortyndende stof Warfarin. 

Det sidste øger risikoen for blødninger – især efter operationer – og kan i værste fald medføre, at patienten forbløder.

Urt bremser kemoterapi

Kræft
© Shutterstock

Ekstrakter fra planten prikbladet perikon – også kaldet Skt. Johns urt – bliver brugt af kræftpatienter til at behandle kræften eller dæmpe depression. 

Urten er ikke farlig i sig selv, men forsøg har vist, at den kan sænke koncentrationen af nogle typer kemomedicin i blodet. 

Årsagen er formentlig, at den forstyrrer bestemte kemiske processer i leveren, så kemoterapien ikke virker så godt, som den ellers ville.

Rusmiddel hjælper patienter

Kræft
© Shutterstock

Kræftpatienter fra hele verden kæmper for at få rusmidlet cannabis gjort lovligt til medicinsk brug – og det er med god grund. 

En stor undersøgelse har vist, at cannabis kraftigt mindsker en række bivirkninger ved kemoterapi. 

47 procent af de patienter, som fik rusmidlet, havde markant mindre kvalme end før, mens tallet kun var 20 procent for patienter, der fik placebomedicin i stedet for cannabis. 

Rusmidlet viste sig også i nogle tilfælde at reducere smerter forbundet med kemoterapien. 

Årsagen til rusmidlets gavnlige effekt er, at de aktive stoffer, såkaldte cannabinoider, binder til bestemte proteiner på nervecellerne. 

Dermed kan de dæmpe cellernes smertesignaler eller ændre mængden af hormoner, som cellerne frigiver. 

Cannabis er også blevet testet som et middel til at slå kræftcellerne ihjel med, og internettet flyder over med påstande om, at rusmidlet er i stand til at bekæmpe kræftsvulster, men det er der intet videnskabeligt bevis for. 

Når cannabis er blevet testet på mennesker, har forskerne ikke kunnet se en effekt på kræftcellerne.

Videnskab skiller myter ad

Internettet er fyldt med påstande om alternativ medicin, men langt de fleste falder fra hinanden efter en kritisk gennemgang.

Andre myter er sværere at slå ihjel. 

I visiret på Apollo-astronauten Eugene Cernans hjelm ses et spejlbillede af en mand uden rumdragt på. Er det bevis for at månelandingerne er optaget i et studie på Jorden?

Vi går i dybden med videnskabens mest sejlivede konspirationsteorier i næste nummer af Illustreret Videnskab.

Hvis du bestiller din udgave lige nu, kvitterer vi med et brandtilbud

  • En elegant trådløs Bluetooth-højttaler fra Sonitum
  • To numre af Illustreret Videnskab

Slå til nu, og få hele pakken for kun 49,50 kroner – du sparer 407 kroner. 

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.