Kinesere ser helheden

Asiater fokuserer bredere end vesterlændinge

1. september 2009

Det sete afhænger af øjet, der ser. Sådan lyder et gammelt mundheld, der nu bliver bakket op af videnskaben. I et forsøg lod psykologer fra University of Michigan 25 amerikanere og 26 kinesere kigge på de samme fotografier, mens deres øjenbevægelser blev registreret af en computer. Undersøgelsen viste en klar forskel på, hvordan et fotografi bliver aflæst af de to folkeslag. Mens amerikanerne brugte mest tid på at aflæse elementerne i forgrunden, skiftede kineserne ofte fokus og havde større blik for helheden end for detaljen. Alle forsøgspersoner lagde ud med at betragte især baggrunden, men allerede efter et halvt sekund zoomede amerikanerne ind på billedets centrale motiv. Forskerne forklarer forskellen med, at asiater har en holistisk tilgang til verden og lægger vægt på sammenhæng, mens personer i vest er mere fokuserede og analytiske. Undersøgelsen viste desuden, at forskellene kan udviskes. Kinesere, der har boet i USA en tid, betragter billederne, ligesom amerikanerne gør.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: